DELTAG FYSISK: BOOK PLADS HER
Kurset foregår fysisk i Køge og koster 6900 inkl. moms + morgenmad, kaffe/te, frokost og eftermiddagssnack
DELTAG ONLINE: BOOK PLADS HER
Kurset bliver desuden streamet online, så du kan følge med hjemmefra. Det koster 5300 inkl. moms
Vil du også blive helt skarp til at vurdere, hvornår et tungebånd er stramt og bør klippes?
Vil du gerne have en forklaring på, hvorfor orofaciale dysfunktioner kan give høj gane, smalle luftveje og skæve tænder?
Og vil du gerne vide, hvordan et stramt tungebånd, og andre orale dysfunktioner, kan give problemer med at synke og udtale ord?
Så er vores “Basiskursus i Orofaciale Dysfunktioner og Stramt Tungebånd” noget for dig!
På kurset bliver du klædt grundigt på til at kunne se og forstå orofaciale problemer hos baby, barn og voksen, så du kan hjælpe de af dine patienter/klienter, som har mundmotoriske udfordringer eller problemer fra et stramt tungebånd.
Kurset er målrettet dig, som er sundhedsfagligt uddannet og arbejder tværfagligt.
På dette kursus får du:
- En grundig indføring i det orofaciale kompleks, udvikling og dysfunktioner.
- Viden om, hvorfor vejrtræknings-, mund- og ansigtsfunktioner er essentielle for et godt helbred.
- Gennemgang af, hvad frenektomi indebærer (klip af stramt tungebånd).
- Vejledning i, hvordan du udfører en funktionel, orofascial undersøgelse (grad 1,2,3,4), herunder vurdering af tunge-, læbe- og kindbånd mm.
- En gennemgang af, hvilke protokoller du kan gøre brug af ved undersøgelsen; Kotlow, TABBY og ATLEF m.v.
- En indføring i, hvem der er kandidater for et OMFT-forløb.
- Hvornår man skal klippe tungebånd – og hvornår man ikke skal.
- Hvornår, og hvorfor, kropsbehandling er vigtigt i forhold til klip af tungebånd og generelt ved orofasciale dysfunktioner.
- De primitive refleksers betydning for blandt andet tungens bevægelighed.
- Introduktion til MyoMunchee
- Undervisning af ergoterapeuter, OMFT-behandlere og tandlæge, som arbejder med dette i deres klinikker.
Om undervisningen
Vi tager primært udgangspunkt i Orofacial MyoFunktionel Terapi (OMFT), den nyeste viden om orofaciale dysfunktioner og stramt tungebånd fra udlandet, blandt andet USA og Australien, samt vores brede erfaring med andre tilgange til emnet.
Om underviserne
Hanne Bundgaard
Ergoterapeut, Castillio Morales-terapeut, OMFT-terapeut og Cert. Munchee provider
Hanne har løbende specialiseret sig indenfor spisning, sansebearbejdning/-forstyrrelser og ansigtslammelser.
Hun har igennem flere år undervist fagpersonale og forældre på uddannelsesinstitutioner, i børnehaver, skoler samt foreninger.
Gennem de seneste år har hun taget efteruddannelser hos de førende, internationale fagpersoner for at dygtiggøre sig yderligere indenfor de orofaciale funktioner og færdigheder.
Hanne har kurser i blandt andet integration af primitive reflekser, behandling af orofaciale, neuro-fascia og muskulære problemer, som for eksempel spændinger, smerter omkring mund, nakke, kæbe og tyggemuskler samt hovedpine og migræne, der har rod i ubalancer i fascie og muskler.
I sin praksis hjælper Hanne både babyer, børn og voksne gennem en helhedsorienteret tilgang til behandling.
Mie C. Søndergaard
Ergoterapeut, OMFT-terapeut og Cert. Munchee provider
Mie har gennem de seneste fire år brugt det meste af sin tid på at specialisere sig inden for mundmotorik, spisning, stramt tungebånd og primitive reflekser.
Hun hjælper hver dag babyer, børn og voksne med at blive forberedt til klip af tungebånd, samt med at guide, vejlede og træne efter klip af tungebånd.
Ligeledes vejleder hun også de børn og voksne, som har symptomer på orofaciale dysfunktioner, men hvor klip ikke er den rette løsning.
En stor del af Mies arbejde går med at finde løsninger og kompenseringer, der ikke belaster vores krop og nervesystem yderligere.
Læs mere om Mie på: www.funktionelterapi.dk
Ane Boe-Hansen
Tandlæge, Mastership of Lasers og Advanced Dawson
Ane er medejer af Tandlægerne i Centrum og har sin daglige gang i sin klinik i Vejle. Hun har flere specialer bag sig, men har gennem de seneste år dykket ned i forskningen omkring stramt tunge-, læbe- og kindbånd.
Ane har taget uddannelsen i stramt tungebånd, hvordan det diagnosticeres og behandles, ved Richard Baxters Tongue Tie Academy.
Læs mere om Ane på:
www.tandlaege.info
Praktisk info
Målgruppe: Tværfaglige, sundhedsfaglige professioner (Ergoterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater, tandlæger, tandplejere, audiologopæder, ØNH-læger eller andre, der arbejder tværfagligt)
Pris: 6900 kr. inkl. moms – inkluderet er desuden: Morgenmad, kaffe/te, en lækker frokost samt en eftermiddags-snack.
Tidspunkt: 13.- 14.- juni 2022 – Mødetid på første dag: Kl. 9.00
Lokation: Funktionel Terapi, Gymnasievej 21E, 4600 Køge